BogholderGuide.dk start.dk
www.start.dk 

Bogholder guide

BogholderGuide.dk > Interview


Én bogholder – 40 virksomheder

Vi har snakket med Michael Vesterskov Kristensen fra Vesterskov Bogføring om verden set fra hans skrivebord, og om hvordan han oplever et fornuftigt samarbejde med sine 40 kunder. En stor del af kunderne kommer langvejsfra. Geografien betyder nemlig ikke så meget, når det meste handler om data, der kan flyttes via Internettet.

Michael Vesterskov Kristensen er selvstændig bogholder med base i Østjylland. Han arbejder allround med de fleste brancher, og han løser en lang række opgaver – også decideret revisionsarbejde. I alt kan han ene mand servicere 40 kunder, og der er stadig plads til et par mere.

”Jeg har kunder over hele landet. Afstanden er underordnet for de af mine kunder, hvor jeg ikke kommer ud til dem. Nogle kunder vil gerne have, at jeg er i nærheden, eksempelvis hvis de ønsker, at regnskabsdata bliver i virksomheden – men for de fleste er det nok, at vi holder et årligt møde. Resten foregår via Internet og telefon,” siger Michael Vesterskov Kristensen.

Bogholder med faglig ballast
Han er en af de bogholdere, som har en længere, økonomisk uddannelse bag sig, og dermed besidder han et fagligt fundament, som måske er bredere end det, flertallet af bogholdere har. Med de to uddannelser: merkonom i administration, økonomistyring og personaleudvikling samt akademiuddannet i økonomi- og ressourcestyring har han alle forudsætninger for at løse bogholderopgaver for sine kunder. Den faglige ballast betyder også, at Michael kan løse deciderede revisor-opgaver.

Kemien er vigtig mellem kunde og bogholder
”Først og fremmest er kemien vigtig, når jeg begynder samarbejdet med en ny kunde. Det er helt afgørende, at man forstår hinandens behov – det er alfa og omega. Dernæst er det vigtigt, at man er afklaret omkring, hvem der laver hvad. Det kan være svært at skulle rydde op i et regnskab, og det tager meget længere tid, end hvis man har en god, daglig rutine,” siger han.

Derfor er Michael Vesterskov Kristensens bedste kunder dem, som i forvejen har styr på sagerne og er indstillet på at samarbejde.

Kender sine begrænsninger
Selvom Michael kan løse langt de fleste bogholderopgaver for små og mellemstore virksomheder, så kender han sine egne begrænsninger. Han har tegnet en revisoransvarsforsikring, og bliver opgaverne for specialiserede, så henviser han til andre.

”Skal en kunde have omfattende skatterådgivning på specielle områder, er det nok ikke mig, de skal snakke med. Men alt det praktiske med bogføring og regnskabsaflæggelse kan jeg tage mig af,” siger Michael Vesterskov Kristensen.


Læs også: Bogholdere landet over organiserer sig



Vælg den rette bogholder
Indhent gratis og uforpligtende tilbud fra flere bogholdere. Klik her!

 
Bestil materiale
Vælg den bedste bogholder:
Klik her og indhent gratis og uforpligtende
tilbud fra flere bogholdere.


Bogholder guide
Vælg den rette bogholder:
1. Introduktion
2. Hvorfor en bogholder?
3. Hvor meget kan jeg gøre selv?
4. Hvordan vælger jeg en bogholder?
5. Hvad skal det koste?


Aktuelt
Én bogholder - 40 virksomheder
Bogholdere landet over organiserer sig
Ordliste

 

 


 



© 2012 bogholderguide.dk │Start ApS │