BogholderGuide.dk start.dk
www.start.dk 

Bogholder guide

BogholderGuide.dk > Foreninger


Bogholdere landet over organiserer sig

Netop nu er bogholdere over hele landet i færd med at organisere sig. Det foregår i Foreningen af Freelancebogholdere, også kaldet FFB. Medlemmerne får en række goder for deres kontingent, herunder billige forsikringer og muligheder for at købe regnskabsprogrammer – og ikke mindst bliver alle bogholdere screenet inden optagelse. Dermed står foreningen inde for, at medlemmerne er professionelle og har de evner og referencer, de oplyser at have.

Bogholdere har ikke tradition for at organisere sig, men nu er en ny forening på vej. Den skal sikre bedre vilkår for selvstændige bogholdere og give deres kunder en større tryghed. Foreningen Freelancebogholdere (FFB) har afdelinger i flere landsdele og bliver efter planen snart landsdækkende. Flere hundrede breve er allerede sendt ud til potentielle medlemmer, og mange flere er på vej.

Stor interesse
Hos FFB oplever man fra virksomhederne en stigende interesse i at hyre freelance eller selvstændige bogholdere frem for at ansætte selv.

”Men det er vanskeligt at starte op som freelancebogholder. På mange måder er man som Palle alene i verden. De, der arbejder som selvstændige bogholdere, har en fortid i en virksomhed, hvor de har haft trygge rammer. Når de starter op som selvstændige, bliver de mødt af en række administrative krav og regler. Her kan vi i FFB hjælpe," siger Viggo Jensen, der er medstifter af FFB og selvstændig bogholder med virksomheden VJ Regnskabsservice.

Brug for en landsdækkende forening
Han peger eksempelvis på, at foreningen tilbyder forsikringer til fordelagtige priser, som foreningen har forhandlet hjem på vegne af medlemmerne. Det giver medlemmerne en fordel, men det er i høj grad også en fordel for deres kunder, at en eventuel fejl, der har økonomiske konsekvenser, er dækket af forsikringen. Foreningen giver også medlemmerne fordele i forbindelse med indkøb af IT-systemer til økonomistyring.

Behovet for foreningen er blandt andet opstået på baggrund af outsourcingbølgen. Virksomhederne kan se en fordel i kun at skulle betale for de opgaver, de skal have udført, frem for at betale lønninger til faste medarbejdere.

Alsidige medlemmer
Medlemmerne hos FFB har mange forskellige baggrunde. Der er både revisorer, som under bogholdertitlen leverer regnskabsydelser, kontorassistenter, regnskabschefer og andre. De mange forskellige indgangsvinkler til bogholderbranchen betyder rigtig gode muligheder for at finde en bogholder, der matcher virksomhedens behov optimalt.

Det er stadig uvist, hvor mange bogholdere, der egentlig arbejder selvstændigt i Danmark. Der kan være tusinder. Eksempelvis arbejder nogle som bogholdere i kortere perioder mellem andre jobs, og nogle gør det kun i fritiden eller på deltid.

"Det er svært at sige noget præcist om antallet. Mange freelancebogholdere er ikke engang registrerede som selvstændige, fordi de bliver betalt af virksomhederne, som om de var ansatte – i realiteten kommer de måske i flere virksomheder på skift," lyder det fra Viggo Jensen.



Vælg den rette bogholder
Indhent gratis og uforpligtende tilbud fra flere bogholdere. Klik her!

 
Bestil materiale
Vælg den bedste bogholder:
Klik her og indhent gratis og uforpligtende
tilbud fra flere bogholdere.


Bogholder guide
Vælg den rette bogholder:
1. Introduktion
2. Hvorfor en bogholder?
3. Hvor meget kan jeg gøre selv?
4. Hvordan vælger jeg en bogholder?
5. Hvad skal det koste?


Aktuelt
Én bogholder - 40 virksomheder
Bogholdere landet over organiserer sig
Ordliste

 

 


 



© 2012 bogholderguide.dk │Start ApS │